Velkommen til vores USA ferie hjemmeside
Her kan du følge med i Anja og Oles ferie i USA fra torsdag d. 16. april til mandag d. 4. maj 2009.
Vores billeder fra turen
Dag 1 - 16/4 Ankomst til San Francisco
Dag 2 - 17/4 San Francisco
Dag 3 - 18/4 Highway 1
Dag 4 - 19/4 Nationalparken Kings Canyon
Dag 5 - 20/4 Las Vegas Dag 1
Dag 6 - 21/4 Las Vegas Dag 2
Dag 7 - 22/4 Las Vegas Dag 3(ingen billeder)
Dag 8 - 23/4 Nationalparken Bryce Canyon
Dag 9 - 24/4 Nationalparken Zion
Dag 10 - 25/4 Nationalparken Death Valley
Dag 11 - 26/4 Las Vegas Dag 4
Dag 12 - 27/4 Route 66
Dag 13 - 28/4 Grand Canyon
Dag 14 - 29/4 Antelope Canyon
Dag 15 - 30/4 Sedona
Dag 16 - 1/5 Shopping i Phoenix(ingen billeder)
Dag 17 - 2/5 Tucson
Dag 18 - 3/5 Hjemtur(ingen billeder)
|
|
|
Dagens Foto 3/5: Phoenix, Arizona
Sidste feriedag. Formiddagen gik med afslapning hjemme hos Bethina og hendes familie i Tucson. Om eftermiddagen kørte vi til
Phoenix med div. stop undervejs. Sidst på eftermiddagen afleverede vi bilen, og fløj hjem. Sikke en fantastisk ferie, med masser af gode oplevelser, og helt uden problemer.
( ingen billeder fra i dag ) |
|
|
|
Dagens Foto 2/5: Titan II Missile Museum, Tucson
Vi startede dagen med et besøg hos Titan II Missile Museum lidt syd for Tucson, hvor Anja blev valgt af guiden til at skyde det store Titan II missil af. Bagefter kørte vi forbi
den store militær fly kirkegård, inden vi kørte hjem og besøgte Bethina, Cassandra, Alexander og David som bor i Tucson. Her fik vi lov til at komme med til Cassandras Softball kamp, og
senere var vi til cowboy stunt show, hvor Alexander fik lov til at deltage. |
|
|
|
Dagens Foto 1/5: Klassisk burger fra Dennys.
I dag har vi kørt fra Sedona, sydover på vej mod Tucson. Vi har stort set ikke lavet andet end at køre, spise og shoppe hele dagen. Så der er
ingen billeder fra dagen i dag. |
|
|
|
Dagens Foto 30/4: Sedona, Arizona
Vi bor stadig i byen Sedona, hvor det var meningen af vi bare skulle have en slap-af-dag i dag.
Men det blev alligevel til et besøg i to state parker, som ligger lige i nærheden af vores hotel, samt lidt lokal shopping. |
|
|
|
Dagens Foto 29/4: Antelope Canyon, Page
Vi startede dagen med at købe en "guided tour" til Antelope Canyon, der ligger lige uden for byen Page. Der var en times ventetid, som vi
brugte på at se byens store dæmning. Turen ud til Antelope Canyon foregik i 4 hjuls trukne biler, og efter ca. 20 min. køretur ankom vi til det mest fantastiske sted.
Endnu en stor naturoplevelse til familien Sort. Bagefter kørte vi mod syd, og tjekkede ind på et hotel i byen Sedona. |
|
|
|
Dagens Foto 28/4: Grand Canyon, Nationalpark
I dag besøgte vi Nationalparken Grand Canyon. Fantastisk sted... Vi fulgte vejen langs kanten mod øst og standsede for at tage billeder, selv om vi
udmærket godt ved, at billeder ikke giver samme oplevelse som at være der selv. Bagefter kørte vi nord øst på til byen Page, hvor vi skal opleve mere spændende natur i morgen. |
|
|
|
Dagens Foto 27/4: Route 66, Arizona.
Vi er nu på vej øst på. Første stop er Hoover Dam, hvor det vrimlede med turister. Bagefter kørte vi ind på den gamle Route 66, hvor tiden nærmest har stået
stille siden 50'erne, som førte os til byen Williams, hvor skal overnatte. I Williams ligger det verdensberømte spisested, Rods Steak House, som vi selvfølgelig besøgte og fik en vidunderlig go' steak. |
|
|
|
Dagens Foto 26/4: Luxor, Las Vegas.
Vi blev ikke helt færdig med Las Vegas, så vi tog en overnatning i den store pyramide, hotel Luxor. Om eftermiddagen og aftenen gik vi rundt og oplevede byen,
som uden tvivl ser bedst ud når solen er gået ned. Nu har vi også fået nok af Las Vegas. |
|
|
|
Dagens Foto 25/4: Furnace Creek Inn, Death Valley.
Hurrrraaa. I dag er det Oles fødselsdag. Vi startede dagen med at besøge en spøgelsesby, der for 100 år siden havde sin storhed ved de omkringliggende guldminer.
Herefter kørte vi rundt i Death Valley og oplevede den storslåede natur. Sidst på eftermiddagen tjekkede vi ind på det fornemme hotel Furnace Creek Inn, hvor vi fejrede fødselsdagen. Vi oplevede også
bryllup i hotellets have. Fantastiske omgivelser til et romantisk bryllup. |
|
|
|
Dagens Foto 24/4: Zion, Nationalpark.
Der var lidt underligt at stå op til en flok glade mænd, der spillede golf lige uden for vores moteldør. Nå... men vi fik en fantastisk omgang morgenmad, i selskab
med en flok Hummingbirds, og bagefter kørte vi ind i nationalparken Zion. Det kan godt være at vi var imponeret over Bryce Canyon, men Zion var mindst lige så stor en oplevelse. Bagefter kørte
vi videre mod Death Valley, som vi skal besøge i morgen. |
|
|
|
Dagens Foto 23/4: Bryce Canyon, Nationalpark.
Vi startede tidligt fra Las Vegas, og kørte ca 350 km. nord om nationalparken Zion, mod nationalparken Bryce Canyon.
Sikke en natur. Det er altså det smukkeste landskab vi endnu har set på vores ferie. Da solen begyndte at går ned, kørte vi mod Zion, som vi skal besøge i morgen,
og fandt et hyggeligt hotel med udsigt over en golfbane. |
|
|
|
Dagens Foto 22/4: Elton John, Las Vegas - Dag 3.
Igen i dag var det TV-Teknik messe NAB, der startede dagen. Om eftermiddagen gik vi rundt i byen og så butikkerne ved Ceasars Palace samt Venetian.
Desværre havde vi ikke kamera med, fordi vi skulle ind og se Elton Johns show, The Red Piano i Colosseum i Ceasars Palace, og her måtte man ikke have kamera med.
Derfor er der ingen billeder på hjemmesiden fra dagen i dag. Showet var helt fantastisk. Det var stort set kun hits han spillede, tilsat alle mulige sjove effekter.
En oplevelse af overordentlig stor betydning...
. |
|
|
|
Dagens Foto 21/4: Stratosphere, Las Vegas - Dag 2.
Dagens startede på den store TV-Teknik messe, NAB. Om eftermiddagen blev der tid til lidt shopping i byen, og aftenen mødes vi med 8 andre TV 2 folk, og spiste
middag i toppen af det store tårn på Hotel Stratosphere, som også er det hotel vi bor på. Det var en fantastisk oplevelse at sidde 109 etager oppe og se ned på byen. |
|
|
|
Dagens Foto 20/4: Las Vegas - Dag 1.
På turen mod Las Vegas standsede vi ved et hyggeligt lille 50'er spisested, Peggy Sue Diner. Bagefter besøgte vi en fornyet udgave af en gammel westernby,
Calico, og inden ankomsten til Las Vegas, standsede vi hos Mad Greek, og fik en fantastisk god jordbær-milkshake. sidst på dagen tog vi ind på Hotel Bellagio, der havde en stor blomsterudstilling i forhallen.
Her mødes vi med Stig, Henrik og Stine, og fik den store buffet. |
|
|
|
Dagens Foto 19/4: General Sherman, Kings Canyon.
Fra det fantastisk Madonna Inn i vest, gik turen mod øst til Kings Canyon. Under turen ændrede landskabet sig fra bakket og frodigt, til fladt og tørt,
inden Sierra Nevada bjergene dukkede i horisonten. Målet var nationalparken Kings Canyon, hvor General Sherman, som er verdens største træ står.
Endnu en storslået dag i fantastisk natur. Dagen sluttede på Motel 6 i Mojave. Og jo... toget kører stadig forbi om natten med hornet i bund. |
|
|
|
Dagens Foto 18/4: Madonna Inn, California.
I dag var kørte vi langs Higway 1 fra Monterey til Hotel Madonna Inn, ca. 250 km mod syd. På turen besøgte vi bl.a. Point Lobos, som er en "State Park" der er helt fantastisk flot.
Dagen sluttede med overnatning på Hotel Madonna Inn, som er det mærkligste hotel vi har set. Det skal bare opleves. |
|
|
|
Dagens Foto 17/4: Alcatraz, San Francisco.
I dag var vi på besøg på Alcatraz, som var en fantastisk oplevelse. Bagefter gik vi rundt i San Francisco og oplevede byen. Det blev også til et smut over Golden Gate Bridge, inden vi startede turen ned langs Highway 1. |
|
|
|
Dagens Foto 16/4: Boeing 747 i Heathrow, London.
Så er vi på vej. Hele dagen er gået med transport, og nu sidder vi så ( meget trætte ) på hotellet i San Francisco, og glæder os til dagen i morgen. |
|
|
|